Log på webshoppen
WeggieWok med rugbrøds-sticks

VeggieWok med ingefær og lakridsrøgede rug-sticks

Mange kantiner arbejder med cirkulære køkkkenprincipper og planlægger derefter. Det betyder, at fx brød i overskud ses som en råvare, der kan anvendes i nye retter.

Schulstad Bakery Solutions har netop udgivet inspirationsmagasinet Grønne Løft, hvor der gives bæredygtige tips og opskrifter. Opskriften her giver mulighed for at bruge efterårets dejlige råvarer og give nyt liv til en rest rugbrød.

 

Tilberedning


Lakridsrøgede rugbrøds-sticks

Rugbrød vendes med olie og salt og bages i en forvarmet ovn på 220°C, til det er sprødt. Tages ud og køles ned. Lakridsrod kommes i en blender og laves til pulver. Blandes med røgsmuld. Rugbrød dækkes med 2-3 lag film, og røgpistolens tud skal være dækket af filmen. Ryges i ca. 1 minut og er herefter klar til brug.

WeggieWok

Det hele svitses af ved høj varme og serveres med lakridsrøgede rugbrød- sticks og kold fermenteret dressing.

Fermenteret dressing

Varm en pande op med olien på. Tilsæt chili, hvidløg, basilikum, limeskal og koriander, vend det rundt i 30 sek. ved høj varme, tilsæt byg-miso, eddike og soya. Lad det koge ind under omrøring til 2/3 dele. Tilsæt kokosmælk, og kog det op, smag det til med limesaften. Serveres til WeggieWok og gerne kold.

Tip!

Røget rugbrød kan laves i rygeovn med fx lyngblomster, citrontimian og rygesavsmuld eller med en smokegun i et fad med tætsluttende film.

Se flere bæredygtige opskrifter på schulstadbakerysolutions.dk

Ingredienser


10 personer

Rugbrøds-sticks

300 g rugbrød i stave – her har vi anvendt Økologisk Multigrain • 1 lakridsrodsstang • Røgsmuld (appelwood, plum, kirsebær kan anbefales) • 1 spsk. groft salt • 2 spsk. olie

WeggieWok

200 g portobello brækket i flere stykker • 200 g blancherede grønne bønner • 200 g gulerod skåret i stave • 100 g rødløg skåret i både • 100 g fint snittede porretoppe • 150 g blancheret rosenkål delt i 2 • 200 g groft snittet rød spidskål • 2 fed hakket hvidløg • 2 spsk. hakket ingefær • 20 g hakket mynte • Lidt olie • 100 g glasnudler

Dressing

Saft og skal af 2 lime • 3 spsk. koldpresset rapsolie • 2 dl soya • 1/3 dl eddike • 2 fed hakket hvidløg • 1 spsk. hakket rød chili • 20 g groft hakket basilikum • 1 dl byg-miso • 20 g hakket koriander • 1 dl kokosmælk

 

Prøv selv opskriften

Du finder ingredienserne til den lækre veggieret på vores webshop

Køb Multigrain fra Schulstad her  

Seneste nyheder

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk