Log på webshoppen
Vi har taget valget for dig

Vi har taget valget for dig

Økologien i sin logiske enkelhed

Den enkle og vigtige udlægning af økologi er at ændre til en mere fodformet livsstil, der skåner miljøet. Tidligere tiders meningsdannere har nok et eller andet sted været vigtige. Nogle havde Maos Lille Røde i den ene hånd og hjemmedyrkede gulerødder i den anden samtidig med, at Green Peace gjorde livet surt for kemiske industrier, der arbejdede i grænselandet mellem profit og hensynsløshed. Og alligevel blegnede debatten, da rødstrømper skiftede til netstrømper, og årgangsvin og sutsko sneg sig ind i stuerne. Men det lykkedes at få det etablerede borgerskab til at opfatte økologien som livsvigtig.

Vi skal snart til at være 9 milliarder mennesker til bords – er der nogen, som har et bedre forslag?

Alle fire ben på jorden

Vi har begge ben på jorden, eller rettere alle fire, for dyrene er bare så vigtige for os. Størstedelen af vores landmænd er certificerede efter Dyrenes Beskyttelse.

Det er urimeligt at aflive sunde og raske tyrekalve, siger en af vores landmænd, Frode Lehmann. Projektet med krydsning af kvægracer sikrer nu tyrekalvene noget så selvfølgeligt som et liv og et stop for aflivning. Man sover simpelthen bedre om natten, siger han.

Vi har ikke noget sminkerum

Fødevarer sminkes til længere holdbarhed, til noget de ikke er, eller for prisens skyld. Med E-numre på paletten bliver fødevaren meget let til et skønmaleri. Med os fravælger du E-numre. Derfor bruger vi naturens egne ingredienser i frugtyoghurter, i chokolademælk, i koldskål med ægte vanilje og citronsaft.

Når markedet kalder på nye produkter, har vi også en grøn gren med laktosefri produkter. Det kan sagtens lade sig gøre at fremstille laktosefri produkter med stor smag. Med Gårdmælken fra Kollemosegaard danser du kinddans med naturen selv.

Rent vand på samvittigheden

1 liter økologisk mælk genererer 200 liter rent grundvand. Danmark har et underjordisk ocean af grundvand. Usynligt, men det fjerner ikke kendsgerningen, at 15 procent er forurenet med sprøjtegifte.

I den økologiske natur er pesticider stort set ikke eksisterende. Der skal holdes øje med, hvad der foregår i industriens inderste baggård – og vi har vagten.

Få Kollemosegaards økologiske gårdmælk på webshoppen

Køb her  

Seneste nyheder

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk