Log på webshoppen

Uramaki med gin/havtorn sild

Prøv denne opskrift fra Tenax Sild, hvor en variant af sild marineret i fynsk gin med havtorn tilføjer noget dejlig syrlighed.

Tilberedning


Kog risen efter instruktionen på pakken. Vend risen ud af gryden, og omrør den med æbleeddike. Sæt til side for afkøling.

Chili-mayo

Pisk æggeblommer, dijonsennep, Sriracha, salt og sukker grundigt. Tilsæt gradvist olien, pas på den ikke skiller. Smag til med mere salt, sukker og Sriracha efter behov. Skræl agurken, og skær den i stave. Del sildefileterne i to på langs, og læg dem på køkkenrulle, så eventuel ekstra lage fjernes.

Uramaki

Placer noritangen på en sushi rullemåtte, og dæk den næsten helt med ris, så der kun lige er en stribe tang synligt horisontalt langs den ene kant. Vend tangen, så risen ligger ned mod måtten, og placer agurkestave, sild og en stribe chili-mayo horisontalt centreret på noritangen. Sørg for, at fyldet er jævnt fordelt. Rul tangen til en cylinder ved hjælp af rullemåtten, og tryk den uden at mase den. Hele cylinderen rulles i hampefrø eller sesam.

Anretning

Fugt en skarp kniv, og skær rullen i 8 stykker eller efter ønske. Pynt med Citron Cavi-Art på toppen.

Velbekomme!

Ingredienser


3-4 fileter Gin/Havtorn Sild

1 agurk

50 g afskallede hampefrø eller sesam

125 g sushiris

3 plader noritang

Æbleeddike

Citron Cavi-Art til pynt

Chili-mayo

3 æggeblommer

4 dl rapsolie/solsikkeolie

1 tsk. dijonsennep

2 tsk. Sriracha chilisauce

3 spsk. citronsaft

Salt og sukker efter smag

Find ingredienserne på webshoppen

Du finder sild fra Tenax med gin og havtorn på webshoppen

Køb sild fra Tenax  

Se seneste nyheder

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk