Log på webshoppen
Pizza med grønkål, saltede radiser og peberrodsyoghurt

Pizza med grønkål, saltede radiser og peberrodsyoghurt

En nordisk pizza med grønkål, radiser og peberrod. Ordet ‘pizza’ er i familie med både det græske ‘pitta’ og det tyrkiske ‘pide’, hvilket indikerer, at begrebet dækker over middelhavets udgave af fladbrødet. Du får her en lækker opskrift på pizza!

Tilberedning


Pizzadej

Rør gær og vand sammen i en skål. Tilsæt de øvrige ingredienser – hold lidt hvedemel tilbage. Ælt dejen i ca. 25 min. til den er blank og elastisk. Læg dejen i en oliesmurt skål og dæk den til. Lad dejen hæve et lunt sted i ca. ½ time.

Fyld

Lad olien blive varm på en pande og svits løg og hvidløg et par minutter. Tilsæt grønkål og rosmarin og steg ved svag varme til kålen falder sammen – uden at det tager farve. Smag til med salt og peber.

Rul dejen ud til tynde runde pizzabunde, fx portionspizzaer eller en stor pizza – og læg bundene på bagepapir. Fordel ca. halvdelen af osten på bundene. Kom grønkålsblandingen på og drys med resten af osten. Bag pizzaerne i ovnen i ca. 10 min. ved 250°C varmluft til de er gyldne og sprøde.

Kom yoghurt, peberrod, salt og peber i en skål og rør det godt sammen. Kom radiser i en skål og bland med salt. Når pizzaen er bagt færdig, top med peberrodsyoghurt og saltede radiser.

Velbekomme!

Ingredienser


10 personer

Pizzadej

20 g gær • 400 g vand • 400 g tipo 00 – hvedemel • 120 g fuldkornsspeltmel • 30 g olivenolie • 10 g groft salt

Fyld

10 g olivenolie • 400 g zittauerløg i både • 40 g finthakket hvidløg • 300 g grofthakket grønkålsblade uden stilke • 10 g finthakket rosmarinblade • 5 g groft salt • Friskkværnet peber • 200 g revet Øko mozzarella 40+ • 100 g revet Unika økologisk Havgus 50+ L

Saltede radiser

250 g radiser i tynde skiver • 2,5 g fint salt

Peberrodsyoghurt 

150 g Arla Harmonie® økologisk yoghurt 10% • 6 g fintrevet peberrod • 3 g groft salt • Friskkværnet peber

Find ingredienser til opskriften fra Arla på vores webshop

Køb ingredienserne her  

Seneste nyheder

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk