Log på webshoppen
Helt enkelt delikat

Hummerravioli i kraftig hummerbisque med mangosalat og purløgsolie

I Royal Greenlands sortiment finder du også kammuslinger fra Newfoundland. Kammuslingerne her er vildtfangede og har en mælkehvid farve, en fin tekstur og en delikat, nøddeagtig smag med et strejf af sødme.

Royal Greenlands kogte og hele canadiske hummer fra de rene, kolde farvande ud for Newfoundlands kyst er en eksklusiv delikatesse i både udseende, størrelse og smag. Den kogte hummers flotte røde skal, de spektakulære store kløer og det lækre hvide kød, som har en mild og let sødlig smag, gør hummeren til en stor spiseoplevelse. Den canadiske hummer betragtes som den mest smagfulde og er meget kødfyldt med fast kød.

Tilberedning


Bræk halerne af hummerne, og klip dem op fra undersiden. Bræk skallerne fra hinanden, så kødet blottes. Tag kødet ud. Flæk halekødet, og fjern forsigtigt tarmen. Bræk kløerne af, og slå på dem én gang med den skarpe del af kniven. Slå herefter med den stumme ende for at blotte kødet. Pil kødet ud og kontrollér, at der ikke er skaldele på.

Bræk og hak skallerne i mindre stykker, og sautér dem i olie 5-10 min. Tilsæt tomatpuré og groftsnittede grøntsager og sautér yderligere 5 min. Hæld bouillon og hvidvin på, kog op og lad det simre 30 min. under låg. Steg hummerkødet ganske kort på en pande i olie, og lad det køle af. Skær kødet i mindre stykker, og rør det sammen med friskost, snittede forårsløg, og smag til med salt og peber.

Læg 50 wonton-ark ud på bordet, fordel hummerblandingen på. Smør kanterne med æggeblomme, og læg de sidste 50 ark over. Præs kanterne sammen med fingrene – sørg for, at der ikke er luft tilbage. Ønskes en rund form, kan raviolien udstikkes med en rund udstikker. Opbevar raviolierne på køl.

Skær mangoen i tern, og vend den med hakket rødløg og knust hvidløg. Smag til med salt og peber.

Blend purløg og olivenolie grundigt, og sigt olien.

Tag hummerfonden af varmen og sigt gennem en fin sigte. Sæt den tilbage på varmen, og kog den ind til 2/3. Tilsæt fløden og kog, til den begynder at tykne (ca. 10-15 min.). Smag til med salt og peber, og skru ned for varmen.

Kog raviolierne i 1 min., og sigt vandet fra. Ryst dem i sigten med lidt olie, så de ikke klistrer sammen. Fordel dem i 10 skåle med mango, bisque, purløgsolie og drys med frisk basilikum. Servér straks.

Velbekomme!

Læs den originale opskrift her.

Ingredienser


10 portioner

3 stk. hummere, kogte

2-3 pk. wonton-dej i ark (100 ark i alt)

500 g friskost

5 stk. forårsløg

5 æggeblommer

1 kg blandede grøntsager (f.eks. løg, gulerod, blegselleri og porre)

200 g koncentreret tomatpuré

2,5 liter fjerkræsbouillon

8 dl hvidvin

8 dl fløde

3 stk. mango

2 stk. rødløg

5 fed hvidløg

1 bdt. purløg

2 dl olivenolie

1 bdt. basilikum

Vegetabilsk olie

Salt og peber, frisk fra kværn

Prøv opskriften fra Royal Greenland!

Du finder hummere fra Royal Greenland på vores webshop

Køb hummer  

Seneste nyheder

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk