Log på webshoppen
Citrontærte med friskost og karamel

Citrontærte med friskost og karamel

Bliv inspireret med denne lækre dessert-opskrift fra Arla hvor surt møder sødt.

Tilberedning


Tærtebund

Smuldr smør og fedtstof i melet, til det ligner revet ost, og saml det med cognac og koldt vand. Lad dejen hvile på køl ½ time. Rul dejen ud, og beklæd en tærteform med den. Forbages i 10 min. ved 180°C. Bred citronmarmeladen ud over bunden, og bag yderligere 10-15 min. ved 180°C.

Marengs

Vand, 150 g sukker og glukose koges til 117°C. Æggehvider og 25 g sukker piskes i maskine. Hæld sukkerlage ved 117°C i de piskede hvider, mens maskinen kører. Kom den færdige marengs i sprøjtepose, og sprøjt fine dutter på tærten. Brænd marengsen med brænder.

Karamelcreme med Loke friskost

Loke og dulche de leche røres sammen, kommes i sprøjtepose og sprøjtes ud på toppen af den brændte marengs.

Anretning

Pynt med blade af citron-timian. Server fx med krystalliseret hvid chokolade og blodappelsinsorbet.

Velbekomme!

Ingredienser


8 personer

Tærtebund

200 g hvedemel • 70 g grahamsmel • 30 g malt • 1 tsk. salt • ½ tsk. kardemomme • 100 g Unika saltet smør • 30 g neutral olie • 2 spsk. cognac • ½ dl koldt vand

Fyld

400 g god krydret citronmarmelade (vi brugte Unika kandiserede citroner)

Marengs

50 g vand • 150 g sukker • 75 g glukose • 100 g æggehvider • 25 g sukker

Karamelcreme med Loke friskost

100 g Loke friskost • 50 g dulche de leche

Pynt/tilbehør

Citron-timian • Krystalliseret hvid chokolade • Blodappelsinsorbet

Prøv opskriften fra Arla!

Find ingredienser til opskriften på vores webshop

Køb Loke friskost  

Seneste nyheder

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk