Log på webshoppen
Bæredygtigt fanget hellefisk

Bæredygtigt fanget hellefisk – en delikatesse fra Vestgrønland

Hos Royal Greenland er bæredygtigt fiskeri et nøgleord. Vi tilbyder derfor bl.a. en lang række MSC-mærkede kvalitetsprodukter fra Nordatlanten, og som noget nyt kan du nu også få MSC-certificeret hellefisk fra udenskærs fiskeri i Vestgrønland. Begrebet bæredygtighed er ikke nyt, men bestemt heller ikke et fænomen, der har mistet sin betydning. Tværtimod. Inden for fiskeri er især ét mærke dominerende, nemlig MSC-mærket, som står for bæredygtigt og miljørigtigt fiskeri.

Hos Royal Greenland har vi netop lanceret et sortiment af MSC-certificeret hellefisk fra udenskærs fiskeri i Vestgrønland. Fiskeriet blev MSC-certificeret som bæredygtigt og velforvaltet i 2017, og i vores sortiment fås nu også MSC-certificerede naturelle hellefiskefileter uden skind samt kold- og varmrøgede hellefiskefileter og -portioner.

MSC-certificering er én måde at afspejle bæredygtighed på, men vi gør også meget andet. Et eksempel er, at vi løbende arbejder på at kunne udnytte så meget som muligt af de fisk og skaldyr, vi fanger. Derfor udnytter vi i gennemsnit hele 90% af hellefisken, da kun skind og ben kasseres. Hoveder og haler bruges blandt andet i Asien i delikate supper.

Hellefisken hører til flynderfamilien og er en fladfisk. Hellefisk og helleflynder forveksles ofte, men man kan kende forskel ved, at helleflynderen har en lys og en mørk side, hvor hellefisken er mørk på begge sider. Samtidig hører hellefisken til de fede fisk og har således et langt højere indhold af både enkelt- og flerumættede fedtsyrer, herunder omega 3, end helleflynderen.

Da hellefisken er en sød fisk, kræver den mindre sødme fra de råvarer, den serveres med. Til gengæld passer den rigtig godt sammen med et syrligt og bittert modspil, fx syltede svampe, rucola, granatæble og kål. Få mere inspiration på www.royalgreenland.com/da/foodservice/

Bæredygtigt fanget hellefisk

En helt særlig fisk med stor spisekvalitet

I Grønland anses hellefisk for en stor delikatesse. Her nydes det fine kød både råt og tilberedt – nogle spiser det endda frosset som en snack. Uden for Grønland er der dog også rigtig mange, som har fået øjnene op for de mange, gode kvaliteter, hellefisken har.

Bæredygtigt fanget hellefisk

Den grønlandske hellefisk

Den grønlandske hellefisk er kendetegnet ved et kridhvidt kød, en sød og smøragtig umamismag og en blød, lækker konsistens. Hellefisk kan spises på et utal af måder med mange forskellige slags tilbehør og som forret, hovedret og på buffeter.

 

MSC-certificeret hellefisk fra Royal Greenland

Seneste nyheder

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk