Log på webshoppen

Ankimo – dampet havtaskelever

Havtaskelever bliver betegnet som ‘havets foie gras’, og det med god grund. Den minder om foie gras i både udseende og størrelse i den forstand, at havtaskens lever er meget stor. Jeg blev meget fascineret af ankimo fra første gang, jeg oplevede den på Tsuyama, hvor kokken fik denne store, grå klump til at blive orangemeleret ved at dampe den. Da han serverede den for mig, var jeg chanceløs for at gætte, hvad det var. Når man serverer havtaskelever på denne måde, har den hverken smag eller tekstur af fisk, og jeg har serveret den med succes for både børn og voksne, lyder det fra Kondo.

Tilberedning


Skær de grove yderhinder af leveren uden at skære direkte ned i leveren.

Opløs salt i sake, og hæld blandingen over leveren i en frysepose. Lad leveren salte i ca. 1 time ved stuetemperatur eller natten over på køl. Damp leveren i ca. 10-15 minutter til den bliver fast i kødet.

Skræl kinaradisen, og bor et hul i midten med en spisepind. Del chilien på langs, og befri den for kerner, og stop den i hullet i kinaradisen. Riv kinaradisen med chili på et fint rivejern, og pres den overskydende væde ud.

Skær purløg i fine stykker.

Skær den dampede lever i mundrette stykker, og skær evt. sener fra. Anret leveren i en skål med revet kinaradise og purløg på toppen, og hæld lidt ponzu ved.

Velbekomme!

 

Ingredienser


100 g fersk havtaskelever

1 dl sake

7 g havsalt

5 cm kinaradise

1 rød chili

½ bdt. purløg

3 spsk. ponzu

Prøv selv opskriften fra Kondo

Du finder ingredienserne på vores webshop

Køb her  

Seneste nyheder

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk