Log på webshoppen

Vindens sus og havets bølgebrus kombineret med godt håndværk, samarbejde og stor viden, gør det muligt for Tenax Sild at tilbyde smagfulde sild og fiskespecialiteter året rundt.

Vores kærlighed til sild går mange år tilbage – og den kærlighed vil vi gerne dele med alle sildeelskere ved at levere de bedste sild! Vi gør os umage – og det kan smages.

Prøv de smagfulde sild fra Tenax!

Se det store udvalg på Catering Engros' webshop

Køb Tenax Sild

En silderejse

Hos Tenax Sild anvendes særligt den Nordatlantiske sild. Sild danner store stimer i dagtimerne, hvor de søger mod havoverfladen for at spise dyreplankton. Om natten opløses stimerne, og sildene søger mod bunden af havet.

Når sild skal gyde, samles de i enorme stimer, som kan blive op til flere kilometer lange. Sild fanges i perioden fra oktober til januar lige før de gyder. Det er i denne periode, at sild har en høj fedtprocent, som giver den bedste konsistens og smag.

Straks efter fangst landes sildene hos vores leverandør, hvor forædlingen starter.

På Tenax anvender vi 2 forskellige typer forarbejdede sild; den gammeldags modnede sild og den eddikemodnede sild.

Den gammeldags modnede sild hoved- og halekappes, hvorefter de lægges i tønder med salt og krydderier. Sildene opbevares køligt og modner nu i deres egne enzymer i 6-12 måneder. I modsætning til den tidskrævende gammeldags modnede sild findes eddikemodnede sild, som er den sild, der er mest anvendt i Danmark. Sildene lægges i tønder med en eddikelage, hvorefter de modnes hurtigt. Efter mindst 4 uger vil sildene være klar til videre forarbejdning.

Vidste du, at sild også er kendt som ”Nordens sølv”? Dette selvsagt pga. deres skinnende sølvside. Husk, at et flot sølvskær viser, at sildene har været håndteret nænsomt.

Sild med god smag har altid en spændende historie!

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk