Log på webshoppen

Buresødal – en gård i harmonisk istidslandskab

Buresødal ligger i et harmonisk istidslandskab tæt på Buresøen. Her har Steen og Mie drevet økologisk landbrug siden 1998. På den frodige jord bliver der dyrket forskellige grøntsager, korn og græs, ligesom der lever en masse forskellige økologiske dyr. Dyrene græsser på gårdens marker og på de omkringliggende skovenge, hvor de går frit omkring i den friske natur.

Hos Buresødal kan du få abonnementkasser med økologisk frugt og grønt under mottoet ‘Fra bonde til kunde’.

Økologiske dyr

Buresødal opdrætter økologiske køer og får, og de bliver alle fodret med græs og hø og uden brug af korn og kraftfoder. Steen og Mie har valgt at opdrætte nogle forskellige racer af kødkvæg; Angus og Galloway, som har hver deres unikke karakteristika, som giver utrolig lækkert og smagfuldt kød. Køerne går rundt i det fri og lever af græs og hø, som er det sundeste og mest naturlige valg af foder til køer.

På gården har de også to forskellige fåreracer; Texel og Gotlandsk pelsfår, som lever i det fri hele året rundt – der har de det nemlig bedst.

Steen og Mie opdrætter også glade æglægningshøns af racen Isared. De bor i et hønsehus, der kan rykkes rundt, så de hele tiden har adgang til frisk græs.

Det er ægte dansk dyrevelfærd, når det er bedst.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk