Log på webshoppen

FoodService Danmark får godkendt køb af økologigrossist

FoodService Danmark annoncerede d. 6. januar i år aftale om køb af aktiemajoriteten i økologigrossisten Grøn Fokus; et køb som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen netop har godkendt.

”Vi er meget tilfredse med myndighedernes godkendelse og ser nu frem til at komme i gang med integrationen af vores virksomheder, som skal give vores kunder adgang til det stærkeste økologisortiment og de fremmeste kompetencer inden for økologi i det danske foodservice marked”, siger Henrik Clausen, adm. direktør i FoodService Danmark.

Købet af Grøn Fokus falder i forlængelse af FoodService Danmarks strategi om at være den foretrukne fødevarepartner for landets professionelle køkkener.

”Det er en strategi, der indebærer, at vi vil sætte fødevareagendaen i branchen, men også at vi som partner for vores kunder, ønsker at tilføre endnu mere værdi til vores kunders forretning. Grøn Fokus bidrager på begge fronter og bliver vores kompetencecenter og produkt- og vidensmæssige platform inden for økologi”, siger Henrik Clausen.

FoodService Danmark overtager 70% af aktierne i Grøn Fokus, mens de resterende aktier ejes af adm. direktør Stefan Jespersen og Kenneth Christensen. Stefan Jespersen fortsætter som adm. direktør. Som led i handlen overtager FoodService Danmark også 70% af aktierne i frugt- & grøntgrossisten CH Interfrugt, der har haft samme ejerskab som Grøn Fokus. Begge virksomheder fortsætter deres virke fra den nuværende adresse i Slagelse.

Med indlemmelsen i FoodService Danmark bliver Grøn Fokus en del af en af Danmarks førende foodservice koncerner. FoodService Danmark har en årlig omsætning på ca. 4,7 mia. kroner og 1.100 ansatte.

For yderligere information kontakt venligst:

Adm. direktør i FoodService Danmark, Henrik Clausen, telefon 4070 2903

Om FoodService Danmark

FoodService Danmark omsætter for godt 4,7 mia. kroner om året. Virksomheden har 1.100 ansatte og består af Dagrofa S-Engros, som med 29 engrosbutikker er Danmarks største cash & carry grossist, og Catering Engros, som er udkørende totalleverandør af fødevarer til professionelle. Derudover ejer FoodService Danmark i forvejen, helt eller delvist, selskaberne HKI Ost, KødGrossisten og Prima frugt. FoodService Danmark er ejet af Dagrofa.

Seneste nyheder

Læs mere på FoodService Danmark

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk